Niagara
Home
4/5 - 6/5
Stedet vi overnatter er som taget ud af en eller anden David Lynch film. Et rigtigt drive in motel med en tørlagt swimmingpool med lidt visne blade og sand/jord på bunden. Stedet ejes af en indisk familie hvor de yngre familie medlemmer passer receptionen. Vi blev anvist et værelse på øverste plan. Sengen var uredt og lidt papir og skrald flød lidt her og der. Der var ingen problemer med at få et andet værelse , da misforståelsen blev forelagt receptionisten. Heldigt at vedkommende som måske stadig boede der, ikke var hjemme og blev taget i en "hyggestund". Vi fik et rent rum mod parkeringspladsen. "Låsen" var ikke af bedste kvalitet og "sikkerhedskæden" defekt. Efter bedste amerikansk motelstil, var der råd for dette. (inspireret fra filmen...? husker ikke lige..?)

Turen fra Toronto gik fint. Der var meget trafik og langsom kørsel på motorvejen. Men vi ankom til Niagara til tiden, så kødannelser og langsom kørsel, er bare en del af hverdagen.
Omkring kl. 18 ankom vi til Niagara som derimod ser ud til at være utrolig hyggelig, med mange små grønne kvarterer. Men selvfølglig ikke nede omkring vandfaldet, som hvad vi lige så da vi kørte forbi, nærmest lignede en forlystelsespark, men okay, der skal vel også tjenes lidt på alle dem som kommer for at se lidt på vandpjaskeriet.
Bådene som sejler ud til vandfaldene og kommer "MEGET" tæt på, er en oplevelse! Det at se det lidt nedefra, giver en hel anden oplevelse. 100% fugtigheds garanti, også selvom man havde en plastikpose på. Der blev sejlet helt tæt, og ind i vandskyen, hvor man blev rigtig længe.
Da vejet var godt og med varmegrader på 22-25 grader, og sikkert endnu varmere under regnslaget, var dette bare en skøn forfriskende oplevelse.
Man har anlagt en lang promenade langs vandfaldene, så man kan gå en lang, fantastisk tur, og med nok den flotteste udsigt man kan tænke sig. Det er helt gratis! Hvis altså man ER til vand, og meget af det.
Vi elskede det, og kunne bare ikke få nok af det flotte syn. Heldige med vejret var vi også, og det betyder nok en del for at fuldende oplevelsen.
..sammenlignet med hotellet vi havde i Montréal, var dette luksus. Morgenmad var inkluderet og var glimrende. Dog ingen havregryn og cornflakes..uha! , men derimod nogle ricepops i alle regnbuens farver. Men der manglede ellers ikke noget.
Vi købte et WeGo bus kort (48timer). Fire buslinjer kørte rundt i området. Det var en god måde at komme frem og tilbage på.
Vandfaldene? Simpelthen fantastisk flotte. Ikke helt så mange turister som vi havde regnet med, men de var der og nød at tage billeder. Lige som os.
Bydelen omkring selve faldene og hotellerne, var lidt Las Vegas agtig, men heldigvis i god afstand så det var bruset fra vandfald og ikke forlystelses larm, man hørte.