Buffalo
Home
5/5 - 7/5
Vi har sagt farvel til Niagara og Canada for denne gang, og benyttede at vi havde vores
buskort til en tur i det grønne, - en sidste gang, på den Canadiske side, inden vi skulle
spadsere over broen til USA.
Botanisk have, nogle kilometer nord for vandfaldene. Nemt at komme til med den lokale "WeGo" bus. (Grøn linie)
... et sidste kik på vandfaldene fra "Rainbow bridge", grænseovergangen mellem USA og Canada. Der var flere bilister end gående, og vi kom meget hurtigt igennem paskontrollen. Selvfølgelig en del spørgsmål, men ren rutine.
Nu er det for alvor blevet sommer her, for os altså, - for de lokale er det bare forår. Vi vil så gerne undvære det de kalder sommer. De 22-24 grader vi har nu, synes vi er en passende temperatur.
Skulle det gå hen og blive for varmt, er det jo rart med et yderst velfungerende klimaanlæg her i suiten på hotellet. Vi havde bare valgt det "billigste" hotel og værelse, på et af de hoteller der var i byen, så lidt af en overraskelse at det var så luksuriøst af et 3-stjernet hotel at være...

...luksus eller ej, så er det ikke her vi vil opholde os så længe af gangen, selv om det er skønt, til en afveksling fra de nedslidte hoteller vi har boet på indtil nu.

De mange hyggelige sideveje i centrum af Buffalo, var utrolig stille og flotte, taget i betragtning af, at der som regel for hver ende af gaden lå en større trafikeret vej.
Enten accepterer man, og lader disse gader være stillegade, eller også er det strengt forbudt at benytte disse som gennemkørselsveje - ihvertfald var det yderst sparsomt med trafik.
Vi boede lige op ad det fantastisk flotte rådhus.
David havde anbefalet en gratis guidet tur i den smukke bygning. Art deco er Amerikas hovedstil ifølge guiden. Rådhuset fra 1931 er stadig en af de største bygninger i USA. Rådhuset er bygget til inspiration og påmindelse for byens borgere og besøgende. Overalt i udsmykninger, relieffer, udskæringer, sten, metal og træ, er der symbolik: om byens historie med de 7 Iroquis indianerstammer, First Nations som de kaldes herovre, om byens stolte fortid som transport- handels og industri by og dens fremtid som innovations- og uddannelsesby.
Byrådssalen er smukt indrettet med et stort glasmaleri i loftet, forestillende solens varme og oplysende stråler, både i konkret og overført betydning.
Fordi vi var en lille gruppe besøgende på 7 personer, fik vi hver tildelt en lille gave af borgmester Byron Brown ( der vinkede goddag, inden han gik ind i sit kontor. Hans livvagt uddelte gaverne) selvfølgelig Buffalos vartegn; bisonen.
Det var selvfølgelig ikke en gave fra Obama, men alligevel:-))
w

Vi gik en tur i det fine eftermiddagsvejr og endte på Forest Lawn, en af Buffalos kirkegårde. Her skulle ifølge rådhusguiden, opfinderen af den elektriske stol være begravet. Vi fandt ikke hans grav, og det var godt det samme. Det er da ikke noget, en by kan være stolt af, hvilket Buffalo nok heller ikke er.
Til gengæld var der mange andre gravsteder og mausoleer, der var interessante, og både "Olsen" og "Gammel, m.fl. , stødte vi på.